Le Campora er en skovejendom på 33 ha, hvor vi dyrker eg, kastanje, valdnød og cypresser. Vi har også bier på ejendommen og sidste skridt er et par oliventræer med forventet høst om 10 års tid. Ejendommen er beliggende i et EU beskyttet naturområde (NATURA 2000). Floden Pesa har sit udspring på grunden, hvilket sikrer en frodighed hele året og der er masser af vildsvin og hjorte i skoven. Der er også en ulvefamilie som man måske kan være heldig at høre hyle i skoven.


Vi er medlemmer af Dansk Skovforening og Pro Silva, der arbejder på skovdyrkning baseret på naturlige processer. Vi følger også PEFC (skovcertificering) der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift.


Gården består af to huse med terrasser, swimmingpool og en fantastisk udsigt over skov og vinmarker med tårnene i Siena i baggrunden.


Den ældste del af le Campora er fra 1776 og huset er udbygget derfra. De gamle cotto-gulve, kastanjespær, pejse og mure er bevarede, mens huset er fuldt opdateret med hensyn til opvarmning, badeværelser og køkkener.


Hovedhuset er bygget op omkring den gamle lukkede gårdsplads. Der er direkte udgang til gårdspladsen fra køkkenet, spisestuen og de to soveværelser i stueetagen. På gårdspladsen sørger en pergola med vin - og drueklaser i sæsonen - for skygge til måltiderne.


Le Campora har i alt seks soveværelser og badeværelser - fire i hovedhuset og to i annexet. Alle værelser er møbleret med originale møbler og komfortable senge.


I hovedhuset er der en stor spisestue, en dagligstue, et kæmpe køkken og flere andre mindre rum. Begge stuer har store gamle pejse. I annexet er der foruden værelserne et køkken og en stue med pejs. Stuen har spiseplads til fire og et sofa-arrangement. 


Fra annexet er der direkte adgang til terasse med 5 x 10m swimmingpool med jaccuzi.


Begge køkkener er fuldt forsynede med service og der er køleskabe med frost og opvaskemaskiner. I hovedhuset er der en vaskemaskine med tørretumbler og vi har en meget kraftigt WiFi tilslutning der dækker begge huse. Der er terrasser på alle sider af husene, så der kan spises i både sol og skygge på alle tiden af dagen.


Le Campora ligger ca. 5 km fra Radda in Chianti hvor alle fornødenheder kan købes. I Radda er der tillige apotek, politistation og flere restauranter, isbarer og små hoteller.


Der er ca 20 minutter i bil til både Greve in Chianti, Montevarchi og Siena